Camelbak
CamelbakDet så sjovt ud og der var mange som fik sig et billigt grin med deres vandflasker i hånden, da den ivrige cykelrytter, Michael Eidson, troppede op til ”Hotter’N Hell 100 - 1989” cykelløbet med sit hjemmelavede drikkesystem. ”Hotter’N Hell 100” er et 161 km cykelløb, der finder sted i Texas i slutningen af august. Det er langt, det er varmt, rigtig varmt, det er hårdt og det er vigtigt med rigeligt væske. Michael Eidson, der arbejdede som akutmedicinsk tekniker havde fået den geniale ide at fylde in IV-pose med vand, proppe den ned i en hvid sok og stoppe hele molevitten under sin cykeltrøje. Slangen smed han over skulderen og fastgjorde med en tøjklemme.Drikkesystemet var primitivt og sokken gav anledning til meget morskab, men det virkede! Michael Eidson gennemførte cykelløbet med hænderne frie. En sok, en IV-pose og en tøjklemme blev dermed starten på hvad der i dag måske er en af verdens mest kendte producenter af drikkedunke og drikkesystemer: Camelbak. |