Cookie information

Denne hjemmeside anvender cookies. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (egne cookies og/eller fra samarbejdspartnere), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Nødvendige: tekniske cookies, der er nødvendige for at hjemmesiden funderer som den skal.
Markedsføring: indsamler oplysninger ved at følge dig for at vise relevante annoncer og indhold.
Funktionelle: anvendes for at huske dine brugerpræferencer.
Statistiske: bruges til at optimere design, brugervenlighed og effektiviteten af hjemmesiden.
Ikke kategoriseret: vi er igang med at kategorisere dem sammen med udbyderne af de enkelte cookies.

Returret100-dages returret, returlabel medsendes
FragtFri fragt til pakkeshop fra 499kr
E-mailinfo@outdoornu.dk
Telefon96812040
Konto Vis favoritter
Menu
0IndkøbskurvDKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter

​10 gode tips til online julehandlen

Læs mere
Med dette indlæg håber vi at give dig nogle gode tips for når du handler online, så du udgår uforventede problemer. Nr. 1) Tjek webshops...

Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt og man må gå sig varm... Meget har ændret sig gennem tiden, men juletiden er stadigvæk en travl tid og onlinehandlen er ingen undtagelse. Vi håber at vi med dette indlæg giver dig nogle gode tip til at handle online, så du forhåbentligt får dine julegaver til tiden uden at skulle stresse eller stå overfor uventede problemer.


 

1) Tjek webshoppens bedømmelser på Trustpilot

Vi anbefaler altid at tjekke en webbutiks bedømmelse på Trustpilot inden du handler der. Det tager ikke lang tid lige at se på de sidste bedømmelser. Husk altid at kigge på datoen, så du er sikker på at det ikke drejer sig om for gamle bedømmelser. Nogle gange kan det også betale sig at filtrere bedømmelserne så du kun ser dem med 1, 2 eller 3 stjerner. Læst mindst nogle af dem grundigt igennem, det giver et hurtigt overblik over hvilke problemer du evt. kan risikere at løbe ind i.

2) Vælg at handle hos e-mærket webshops.

Handl trygt hos webbutikker med e-mærket. E-mærket gives til certificerede webshops hvor e-mærket løbende kontrollerer at butikkerne tilbyder en sikker og gennemsigtig handel. Udover dette tilbyder e-mærket køberbeskyttelse på op til 10.000 når du handler i en e-mærket certificeret webshop. Pas på! Nogle fupbutikker har et falsk e-mærket logo! Du vil altid kunne tjekke om webshoppen er certificeret ved at klikke på e-mærket logoet. Det skal linke til e-mærkets hjemmeside med informationer om certificeringen.

3) Pas på fupbutikker

Vi har de seneste år ofte set at udenlandske fupbutikker kopiere billeder og tekster fra danske hjemmesider for at udgive sig for at være danske sider. Herfra prøver de så at sælge kopivarer og lignende til ekstremt lave priser – eller også er der flere skjulte gebyrer som man først opdager for sent. Er det for godt til at være sandt, så bliv mistænksom og foretag et par simple tjek. Det betaler sig som regel altid i sidste ende:

* Dansk firmaer skal oplyse navn, adresse og telefonnummer, så kan du ikke finde det, bør advarselslamperne begynde at blinke. Finder du oplysningerne, så tjek evt. i en online telefonbog om de er gyldige.

* Tjek om firmaet har et CVR (registreringsnummer).

* Tjek om der findes Trustpilot bedømmelser.

* De fleste af disse fupbutikker har produktbeskrivelser og tekster på dårligt dansk. Dette er fordi de bruger programmer som Google Translate til at foretage hurtige oversættelser.

4) Er varen du ser også på lager?

Er varen ikke på lager, så betyder det længere ventetid før du modtager din pakke. I værste tilfælde er varen udsolgt og kan ikke skaffes hjem. Op til jul, hvor der i forvejen er tryk på, kan det hurtigt blive et problem. Nogle webshops arbejder med lagerstyring, nogle gør ikke. Her et trick til hvordan du med det samme kan finde ud af om butikken du handler hos hører til den ene eller den anden kategori. Vælg et tilfældig produkt, f.eks. en Fjällräven Kånken Laptop 17 skoletaske. Vælg den ønskede farve op prøv at tilføje 100.000 stk. til indkøbskurven. Hvis det lykkes, så kan du være sikker på at butikken ikke arbejder med lagerstyring.

Der kan selvfølgelig stadig ske fejl selvom en butik arbejder med lagerstyring. Dette sker især hvis en netbutik har fælles lager med deres fysiske butik. Herved er der større risiko for at der sker fejl. Vi har af denne grund valgt at holde vores webshoplager 100% adskilt fra lageret for vores fysiske butikker.

Er du usikker, så spørg altid butikken om produktet også er på lager.

5) Bestil i god tid

Julehandlen starter allerede i slutningen af november og mange butikker har meget travlt med at sende pakker ud. Prøv derfor at bestille dine julegaver i god tid. Har du ikke modtaget pakken indenfor den angivne leveringstid, bør du skrive til webshoppen med det samme, så de kan tage hånd om forsinkelsen hurtigst muligt.

6) Tjek ombytningsretten

Vær sikker at du må bytte julegaven efter jul. Vær opmærksom på at ombytningsret ikke er det samme som returret. Ombytningsretten giver dig ret til at bytte til noget andet, men ikke at få penge retur. Vi har set at nogle butikker tilbyder en lang ombytteret men ikke skriver noget om returretten. Vi har dog valgt ikke at lave en forskel på de to, da vi synes det er mest fair overfor vores kunder.

7) Gaveindpakning eller ej?

Det er meget praktisk at få julegaven pakket ind så den er lige til at lægge under juletræet, og vi pakker gerne gaven ind for dig. Vores anbefaling er dog ikke at bestille gaveindpakning når du handler gaver online. Hvorfor? Skuffelsen vil være meget større når gavemodtageren opdager juleaften at de flotte sko er gule i stedet for den ønskede sorte farve. Der sker desværre nogle gange fejl ved indpakningen i webbutikkerne når der er tryk på, nogle gange ligger fejlen endda helt tilbage hos producenten og dennes emballage. Køber man online, så kan det også ske at varen ikke stemmer overens med forventningerne, fordi man ikke har haft mulighed for at holde den i hånden før købet. Sidst, men ikke mindst, så er det lidt mere personligt med en gave man selv har pakket ind, også selvom det måske ikke ser helt så professionelt ud.

8) Returnering? Hvordan gør jeg?

Læs webshoppens ombytningsregler omhyggeligt igennem. Informer dig om du skal selv betale for returneringen eller hvordan du kan skaffe en returlabel. Vi har gjort det så nemt som muligt for dig og sender en returlabel til gratis returnering med i alle pakker.

Returlabelen er oftest en selvklæbende seddel. Sørg for at sætte den på så den gamle adresseseddel er helt dækket eller fjern den gamle først. Det er vigtigt at der kun er en enkelt synlig stregkode på pakken når du sender den retur. Obs! Du må ikke sætte tape over den selvklæbende folie, da tapen får teksten nedenunder til at forsvinde.

Nogle butikker sender en returlabel pr. e-mail. Hvis du selv printer labelen ud på papir, så gør det ikke selvfølgelig ikke noget, hvis du sætter gennemsigtig tape over.

Når du afleverer returpakken på postbutikken, så spørg efter en kvittering. Skulle pakken gå tabt på vej retur, står du dårligt hvis ikke du har bevis for at du har sendt den.

9) Varens tilstand ved returnering

Du skal passe godt på varerne, så længe du ønsker at returnere dem. Køber du f.eks. tøj, så husk at opbevare det i et røgfrit værelse. En flot uldtrøje kan f.eks. hurtigt komme til at lugte af røg hvis den ligger under juletræet, mens der ryges ved kaffebordet.

Du skal også være omhyggelig med at holde varerne rene. Man tænker måske ikke altid over det, men håndcreme og makeup er ofte de helt store syndere når det kommer til tøj. Her kan det være en god ide lige at vente med at prøve tøjet indtil man er sikker på man ikke ”smitter af”.

Åbner du lynlås, lommer osv. så sørg for at lukke dem igen inden du sender dem retur. Det giver butikken et bedre indtryk af at du har været påpasselig med varerne inden du sendte dem tilbage. Det samme gælder med emballage og produktskilte. Prøv ikke beskadige dem når du pakker varerne ind og ud. Generelt så må du afprøve varerne hjemme på samme måde som du ville have gjort i en fysisk butik. Du må f.eks. gå frem og tilbage i stuen i de nye sko, men du må ikke tage en gåtur udenfor.

10) Betalingssikkerhed

Vælg at betale med kort eller mobilepay fremover bankoverførsel. Bankoverførslen er ikke dækket af indsigelsesordningen. Desuden skal du sende dine bankdata til webshoppen, hvis du senere fortryder købet.

Et godt tegn på sikker webshop handel er at webshoppen har en SSL certifiering. Det kan du se foran webshoppens URL. Står der https:// så er webshoppen SSL certificeret. Står der kun http:// så er sikkerheden ikke på det højeste niveau.

Du kan øge sikkerheden ved at handle et trygt sted. Når du skal angive følsomme oplysninger som kortoplysninger og password, så vælg at handle hjemmefra eller fra din arbejdsplads fremfor offentlige steder.

Er du nået hertil, så håber vi det har været en hjælpsom og lærerig artikel. Har du spørgsmål til vores hjemmeside, så er du naturligvis altid velkommen til at sende os en mail.

Til sidst...

Jakker, tasker, luffer, regntøjssæt

Onlineshopping det er super let

Jul, jul, jul, jul, jul, jul,

Onlineshopping det er super let

Jul, jul, jul, jul, jul, jul,

Onlineshopping det er super let.

 

God julehandel derude!

 

Fjälræven Pinewood Salomon tøj Merrell Green Comfor Hanwag Stanley Buff Ecco Eastpak Brands